Mød servicerobotterne - fremtidens kollega?

Mød servicerobotterne - fremtidens kollega?

Dyk ned i fremtidens verden af servicerobotter i Lyngby Storcenter!

Til dette event kan du møde og interagere med fem robotter, som er en integreret del af arbejdsstyrken hos virksomheder såsom Arla, Danfoss, Rema 1000, Roskilde Kommune og Danmarks Tekniske Universitet.

Udover at få førstehåndserfaring med robotterne kan du også opnå dybdegående indsigt i robotteknologi og få et glimt af, hvordan vores fremtid måske kan komme til at se se ud med disse maskiner. 

Det er det danske firma Yodaway, der har udviklet robotterne på baggrund af forskning i Human Robot Interaction (HRI). Det er studiet af, hvordan vi mennesker naturligt interagerer med sociale servicerobotter.

Til eventet kan du møde stifter af Yodaway, Kian Floor, og Max Jakobsen, også fra Yodaway.

Kian Floor er en af de mest erfarne i Danmark, når det kommer til at arbejde med sociale servicerobotter, og har undervist i robotteknologi og kunstig intelligens på skoler og universiteter i hele landet.

Tilmelding og praktisk:

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Målgruppen er børn i alle aldre og teknologinørder.

Bare mød op til en spændende dag i selskab med robotter.

Foto: Yodaway

Kort og godt

Store Torv, Lyngby Storcenter
lørdag 20/4 10:00-17:00

Fagområde:

Teknologi og Innovation

Hvad:

Hands on

Hvem:

7.-10. klassetrin, 0.-6. klassetrin, Unge (inkl. ungdomsuddannelser)

Hvor:

Nordjylland