Naturens joker – når det hele tipper
Hvornår har vi presset klimaet så meget, at vi har nået et punkt, hvor der ingen vej er tilbage? Hvad vil der ske, og kan vi gøre noget for at forhindre det? Vi tager tyren ved hornene og prøver at besvare de ubehagelige spørgsmål, klimakrisen stiller os alle over for.
De seneste år har vi oplevet tiltagende vildere og mere ekstremt vejr over hele kloden, og ifølge klimaforskere har udledning af drivhusgasser en stor del af skylden. Alt det ved vi godt - men nærmer vi os et skæringspunkt?
Vær med når Stadsbiblioteket i Lyngby inviterer til en aften, hvor vi sætter fokus på klimaet med oplæg og debat.
Deltagere
- Peter Ditlevsen, professor i geofysik ved Niels Bohr Instituttet: Som en del af et dansk forskningsteam blev Peter Ditlevsen verdenskendt for at regne sig frem til, hvornår vores CO2-udledninger har presset de atlantiske havstrømme til et punkt, hvor de risikerer at kollapse, med katastrofale konsekvenser for klimaet til følge.
- Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer og glaciologi, leder af SDU Climate Cluster: Sebastian Mernild var igennem flere år medforfatter på FN’s klimarapporter og står i øjeblikket i spidsen for to EU-projekter, som skal styrke kommunernes borgerinddragelse i klimatilpasningsprojekter.
- Victor Boy Lindholm, forfatter: Naturen har altid været en vigtig brik i Victor Boy Lindholms forfatterskab. Lindholm skriver om klimaskyld, handling og håb, når fremtiden føles skrøbelig. Har netop udgivet bogen ”Hver dag er et nyt håb”.
Tilmelding og praktiske informationer
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Du kan reservere billetter via dette link.
Foto: Pixabay
Kort og godt
Stadsbiblioteket i Lyngby, Lyngby Hovedgade 28, 2800 Kongens Lyngby
onsdag 22/4 19:00-21:00
Fagområde:
Kultur og Samfund, Naturvidenskab
Hvad:
Foredrag
Hvem:
Unge (inkl. ungdomsuddannelser), Voksne
Hvor:
Storkøbenhavn