Kunstig intelligens: Hvad er det alle snakker om?

Kunstig intelligens: Hvad er det alle snakker om?

Kunstig intelligens er blevet et emne, som alle snakker om. Men hvad er det egentlig, og hvad betyder det for dig?

Kommer kunstig intelligens virkelig til at ændre radikalt på vores liv? Lektor ved Syddansk Universitet Luís Cruz-Filipe vil i dette foredrag give svar på hvad kunstig intelligens er, og hvad det kan komme til at betyde for dig. Dermed kan du få en bedre forståelse for, hvad alle snakker om.

Kunstig intelligens er kort fortalt computerprogrammer, der opfører sig på en 'klog' måde. Sammen vil vi se eksempler på, hvordan man har udviklet kunstig intelligens siden 1950'erne.

Derefter skal vi 'lege maskine' og få lidt indsigt i, hvordan en computer kan lære - og du vil indse, at det faktisk ikke er så anderledes end, hvordan vi mennesker lærer.

Til sidst bygger vi vores egen udgave af en chatbot og finder ud af, at det faktisk er nemt at skrive noget klogt på et sprog, man ikke kender.

Tilmelding og praktisk:

Det er gratis at deltage, men kræver tilmelding. Du kan melde dig til her: https://billetfix.dk/da/e/kunstig-intelligens-hvad-er-det-alle-snakker-om/

Foto: Shutterstock

Kort og godt

Lyshøjskolen Nord, Agerøvej 4, 6000 Kolding
mandag 22/4 13:45-15:00

Fagområde:

Teknologi og Innovation

Hvad:

Foredrag

Hvem:

Unge (inkl. ungdomsuddannelser), 7.-10. klassetrin, Voksne

Hvor:

Sønderjylland

Partnere:

Midtpunkt for Livet