Randers Kommune
Randers Kommune er begunstiget af et varieret erhvervsliv samt uddannelsesudbud, som udover to almene gymnasier, udbydes af VIA University College, erhvervsskolen Tradium og erhvervsakadamiet Dania.
Geografisk ligger Randers midt imellem to af landets største universiteter, som også bidrager til Randers Kommunes udvikling via adgang til kvalificeret arbejdskraft og spredning af teknologi og viden.
Randers Kommune er en del af Business Region Aarhus - og er med sin placering ved motorvej E45 en væsentlig katalysator for udviklingen i området mellem Aarhus, Grenå, Viborg og Aalborg.
Der er højt til loftet og plads til at iværksætte vilde og innovative ideer. Randers Kommune er endvidere karakteriseret ved et stærkt kulturliv med bærende institutioner indenfor musik, teater, kunst og eliteidræt. Sidst, men ikke mindst, ligger Randers Kommune i naturskønne omgivelser, hvor Gudenåen møder Randers Fjord.
Fire værdier, som kendetegner Randers og omegn:
- Rummelig / Vi skaber plads til nye ideer og originale initiativer.
- Virkelysten / Det bliver til noget i Randers kommune
- Solid / Vi hviler i os selv og tror på hvem, vi er.
- Anderledes / Vi tør gå egne veje.
Kort og godt
Adresse
8900 Randers