Science City Lyngby
Foreningen har opbakning fra 70+ medlemmer, som tæller både private virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner, kommunen og boligorganisationer samt handelsliv og kulturinstitutioner.
Gennem et målrettet og ambitiøst partnerskab har foreningen siden 2012 arbejdet fokuseret hen imod at skabe et grundlag for et universitetsnært erhvervs- og vækstcenter med DTU og de store vidensvirksomheder som vigtige aktører.
Vores vision for 2025 er at udvikle området til en sammenhængende by, der bobler af innovation, entreprenørskab, handel og liv – en oplevelse der skal begynde i det øjeblik, man ankommer til Lyngby.
Det gør vi blandt andet gennem et stærkt fokus på udvikling af et innovationsdistrikt i Lyngby, der kan styrke områdets position i den globale konkurrence om at tiltrække talenter og virksomheder. Vi arbejder også på med et fokus på mobilitet, der skal være med til at sikre en bæredygtig, sammenhængende, smart og sikker mobilitetskultur i SCL.
Centralt for SCLs arbejde er vores medlemmer og den sammenhængskraft, vi skaber lokalt og de partnerskaber vi etablerer i ind- og udland.
Vi ønsker at Science City Lyngby skal være:
- En af Europas førende videns- og universitetsbyer med et forsknings- og uddannelsesniveau i verdensklasse
- Et centrum for innovation og udvikling af videnstunge erhvervsklynger
- En attraktiv hub for nationale og internationale talenter præget af høj livskvalitet
- Et levende laboratorium for bæredygtig by- og erhvervsudvikling
Kort og godt
Adresse
2800 Kgs. Lyngby