Kvinder i forskning eller forskning om kvinder?
Endnu en gang slår vi dørene op for Forskningens Døgn, hvor temaet vil være: Kvinder i forskning eller forskning om kvinder – hvordan køn spiller en rolle i forskning, samfund og beslutningsprocesser med udgangspunkt i manden som norm, og hvordan forskning er med til at ændre det billede. Et emne, der stadig kan have betydning for alt fra sundhedsbehandling til politiske beslutninger og retssystemets praksis.
Gennem oplæg fra vores forskere og praktikere fra både SDU Esbjerg og Esbjerg Sygehus sætter vi fokus på, hvordan nye perspektiver og ny forskning udfordrer gamle strukturer og bidrager til en mere nuanceret forståelse af køn i samfundet. Aftenen byder på indsigter fra blandt andet sundhedsforskning, jura og landdistriktsforskning og giver et tværfagligt blik på, hvordan forskning kan være med til at skabe forandring.
Vi kan også løfte sløret for, at Signe Dohn Vilandt, journalist ved Esbjerg Sygehus, vil være dagens moderator og guide os igennem et spændende program.
Dagens program byder på kortere forskningsoplæg, som vil dykke ned i emner som:
- Køn og ulighed i sundhed: Når forskning og behandling tager udgangspunkt i mænds data
- Køn og inklusion i landdistrikternes beslutningsprocesser
- Retsfeminisme og kønnede strukturer i lovgivning og retssystem
- Kvinders øgede risiko for hjerte-kar-sygdom efter svangerskabsforgiftning
Vi glæder os til at se jer til en spændende dag i forskningens tegn!
Tilmelding og praktiske informationer
Arrangementet er gratis, og du ser programmet og tilmelder dig her. Der vil være en pause midtvejs, hvor vi serverer lidt let at spise og drikke.
Foto: Syddansk Universitet