Produktion af animation styrker børn og unges indsigt og udvikling
Hanne Pedersen fra The Animation Workshops animationspædagogiske
afdeling Animated Learning Lab fortæller om,
hvordan tegnefilm er meget mere end underholdning
– især når man laver dem selv.
Med simple midler som papir, saks og en gratis app
kan børn og unge skabe deres egne animationsfilm.
Og processen gør mere end at være sjov:
Den styrker sprogforståelse, refleksion og indlevelse.
I oplægget deler Hanne Pedersen praktiske erfaringer
og forskningsresultater fra projektet “Grib Begreber” og
kulturtilbuddet “ANIMATEKET”, hvor elever arbejder med ord og begreber
gennem animation. Hun viser, hvordan animation som læringsredskab
kan styrke børn og unges udvikling og giver konkrete ideer til,
hvordan animation kan bruges i undervisning og formidling.
Foto: The Animation Workshop