Året der forsvandt: COVID-19 og Danmark

Året der forsvandt: COVID-19 og Danmark

COVID-19 har skabt den største krise i moderne danmarkshistorie.

I denne strukturerede samtale vil professorerne Lone Simonsen og Kristian Cedervall Lauta diskutere, hvad vi gjorde, hvad vi har lært, og hvordan vi skal forberede os på morgendagens pandemier. I spændet mellem pandemiologi og katastrofeforskning vil de to berøre opløbet til nedlukningen i marts sidste år, strategien for bekæmpelse af epidemien i Danmark og internationalt, og endelig hvad COVID-19 har lært os som samfund om bekæmpelse af epidemier konkret, og kriser generelt.

De to samtalepartnere vil igennem en række temaer forsøge at forstå COVID-19 både fra et epidemiologisk perspektiv og som en samfundskrise. Vi håber at blive klogere på, hvor de to perspektiver adskiller sig fra hinanden, og at finde steder, hvor de to perspektiver kan blive bedre eller mere præcise i mødet med hinanden.

Lone Simonsen er efter 30 år i USA som forsker i epidemiske sygdomme vendt tilbage til Danmark som professor på Instituttet for Naturvidenskab og Miljø på RUC. Her leder hun det nye PandemiX center, som bedriver tværfaglig forskning i historiske pandemier og COVID-19. Med udgangspunkt i matematiske og statistiske modeller har hun i sin karriere undersøgt pandemier og uddannet sig som ”sygdomsdetektiv”. Hun bistår de danske sundhedsmyndigheder under COVID-19 pandemien.

Kristian Cedervall Lauta er professor i retsvidenskab med speciale i katastrofer og klima. Kristians forskning handler om ret, rettigheder og ansvar før, under og efter katastrofer, og han har fra det perspektiv fulgt COVID-19-krisen tæt. Han er formand for katastrofeforskningscenteret COPE og medlem af ledelsen for Københavns Universitets bæredygtighedsforskningscenter.

Foredragsaften

Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi inviterer til videnskabelig foredragsaften – live fra mødesalen i Selskabets historiske hus på H.C. Andersens Boulevard. Foredragsaftenen byder på tre farverige forskeroplæg og -samtaler, hvor du kan blive klogere på både pandemier, katastrofer, kemiske innovationer med betydning for vores hverdag, den danske samfundselite gennem tiden – og meget, meget mere.

Aftenens vært er videnskabsformidler Line Friis Frederiksen, som bl.a. kendes fra sit arbejde som tv- og radiovært for DR. Under liveudsendelsen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til de forskellige forskere fra Videnskabernes Selskab og Det Unge Akademi, der holder aftenens oplæg. De glæder sig til at underholde jer!

Program

Kl. 18.30-18.40: Velkommen til foredragsaftenen v/ videnskabsformidler og moderator Line Friis Frederiksen

Kl. 18.40-19.30: Året der forsvandt: COVID-19 og Danmark. Lone Simonsen og Kristian Cedervall Lauta (inkl. spørgsmålssession)

Kl. 19.30-20.20: Kemiske innovationer der vil ændre verden! Karl Anker Jørgensen og Kirsten M. Ø. Jensen (inkl. spørgsmålssession)

Kl. 20.20-21.10: Det danske samfunds eliter 1536-2021. Gunner Lind og Christoph Houman Ellersgaard (inkl. spørgsmålssession)

Kl. 21.10-21.15: Tak for i aften v/ Line Friis Frederiksen

Tilmelding og praktisk info

Følg foredragene live på royalacademy.dk og på Videnskabernes Selskabs Facebookside. Når du ikke lige at få det hele med, kan alle foredragene ses efterfølgende på Selskabets hjemmeside, Facebook og Youtube-kanal.

Du kan stille spørgsmål ved at sende en mail til kdvs@royalacademy.dk eller skrive dit spørgsmål i kommentarfeltet på Facebook-begivenheden. Moderatoren vil tage så mange spørgsmål, som der er tid til, videre til oplægsholderne.

Kort og godt

Online
onsdag 28/4 18:30-19:30

Fagområde:

Kultur og Samfund, Naturvidenskab, Teknologi og Innovation, Krop og Sundhed

Hvad:

Foredrag

Hvem:

Voksne, Unge (inkl. ungdomsuddannelser)

Hvor: