Det brogede hus: Historien om Nationalmuseet eller Prinsens Palæ
En af Københavns mest karakteristiske bygninger er det store sandstensfarvede hus, der fylder en hel karré mellem Christiansborg Slot og Københavns Rådhus.
Det ser så helstøbt ud, men faktisk er det et resultat af en lang og broget historie.
Prinsens Palæ blev opført efter svenskernes stormangreb på den belejrede danske hovedstad i 1659. Det blev bygget som købmandsgård, men blev kongeslot og bolig for den kongelige familie, det husede embedsmænd og gav rum til atelierer, retssale og lærde selskaber.
I 1849 blev det bestemt som ”Opholdssted for Statens Samlinger”, altså som ramme om det danske Nationalmuseum, men bygningen viste sig hurtigt for lille. I 1925-26 blev der gennemført en landsindsamling, og i 1929-38 stod arkitekt Mogens Clemmensen for en storstilet udbygning af det gamle palæ.
Foredraget fortæller hele historien om Københavns brogede hus.