Fransk-danske kunstforbindelser i enevældes tid
I det 17. og 18. århundrede var kunsten et effektivt redskab i iscenesættelsen af den enevældige kongemagt, særligt var fransk kunst effektiv, da Frankrig i enevældens første mange år var toneangivende.
Men så kom en bølge af nationalisme.
I 1800-tallet kom de hjemlige kunstnere i højsædet, og de udlændinge, der havde spillet afgørende roller i den danske kunsts udvikling, blev ligefrem forsøgt skrevet ud af historien. Alene fordi de ikke var danske.
Det har på sigt betydet, at blandt andet de franske kunstnere i Danmark kun delvist er blevet anerkendt for deres fortjeneste. Men det er der grund til at rette op på!
I anledning af regentparrets guldbryllup i 2017 blev en bog om fransk-danske kunstforbindelser under den danske enevælde udgivet med hjælp fra Villum Fonden og Velux Fonden: 'Fransk elegance og dansk snilde'. Foredraget er bygget på denne bog.