Havebrug i industrilandbrugets vugge: Et frirum for fortidens slavegjorte

Havebruget, der havde sine rødder i Afrika, var helt anderledes end det monokulturelle plantagelandbrug. På plantagerne blev én afgrøde, som sukker, dyrket på enorme arealer, og arbejdet var nøje planlagt og stramt styret af slaveejerne. Det medførte ødelæggelse af skov, udpining af jorden og stor sårbarhed over for tørke, skadedyr og orkaner.

Haverne var derimod små og varierede med mange forskellige afgrøder, hvilket gjorde dem langt mere robuste og modstandsdygtige over for voldsomt vejr. Her kunne arbejderne selv bestemme, hvad der blev dyrket, og de fik derfor en kost med mere næring end det, plantageejeren gav dem.

Foredraget giver et indblik i en form for landbrug, der var bæredygtigt og næringsrigt, og som samtidig var et fristed for en gruppe mennesker, der var ekstremt undertrykte.

(Foto: Alcide Dessalines d'Orbigny)