Hvad kan dit DNA egentlig fortælle dig?
Genetik er rykket fra forskningslaboratorierne og direkte ind i hverdagen. I dette foredrag fortæller jeg, hvad dit DNA faktisk kan - og ikke kan - bruges til i dag.
Med udgangspunkt i moderne genomforskning forklarer jeg, hvordan genetiske varianter påvirker risikoen for sygdom, hvordan man beregner genetisk risiko, og hvorfor genetik sjældent giver entydige svar. Vi ser på samspillet mellem gener, miljø og livsstil og på de etiske og samfundsmæssige spørgsmål, som følger med brugen af genetiske data.
Særligt vil vi høre om de koncepter, der påvirker den næste generation: hvordan genetisk viden allerede i dag bliver brugt i forbindelse med fertilitetsbehandling, og hvordan vi kan udvælge embryoer for at mindske risikoen for alvorlig sygdom og forbedre sundhed for kommende generationer.
Foredraget kræver ingen forhåndsviden og giver publikum et nuanceret, videnskabeligt funderet overblik over genetikkens muligheder og begrænsninger - både nu og i fremtiden.
(Foto: Shutterstock)