Når sproget splitter os: Hadtale og ekstremisme

Når sproget splitter os: Hadtale og ekstremisme

I krisetider ser vi ofte en tendens til social polarisering med skarpe opdelinger i ’os’ og ’dem’. Nogle ser ’de andre’ som en trussel mod deres egen sikkerhed. I foredraget ser vi på de sproglige dynamikker, der bidrager til polarisering i form af hadtale og ekstremisme.

Bølgerne går ofte højt i samfundsdebatten, ikke mindst når den foregår på internettet. Nogle gange kammer det over og bliver til hadtale – og nogle gange skubber hadtalen på en proces, der leder til ekstremisme. 

Hadtalens kerne er andetgørelse og dehumanisering. Det betyder, at man sprogligt gør ’den anden’ til noget, der er så forskelligt fra én selv, at vedkommende ikke længere har værdi som menneske. Den proces ligger også til grund for ekstremisme, hvor man forstår sin egen gruppes overlevelse som betinget af at ’de andre’ bliver undertrykt, fjernet eller udslettet.

I foredraget skal vi blive klogere på hadtalens sproglige aspekter, både i almindelige online debatter og i højreekstremistiske miljøer. Vi ser på, hvordan andetgørelse ser ud sprogligt, og på hvordan højreekstremister bruger humor til at rekruttere og fastholde deres medlemmer.

(Foto: Shutterstock)

Kort og godt

Kan bookes i

Midt- og Vestjylland
Nordsjælland
Fyn
Midt- og Vestsjælland
Storkøbenhavn

Teknisk udstyr

Projektor og lærred så jeg kan vise powerpoint.

Emne

Kultur og Samfund

Målgruppe

Unge (inkl. ungdomsuddannelser)
Voksne

Varighed

45 minutter

Forsker

Tanya Karoli Christensen

Ansættelsessted

Københavns Universitet

Titel

Professor

Kan bookes

tirsdag 21/4
formiddag eftermiddag aften
Fysisk
Online
(Tranebjerg)
Fysisk
Online
(København N)
onsdag 22/4
formiddag eftermiddag aften
Fysisk
Online
(Hårlev)
Fysisk
Online
(Randers SØ)
torsdag 23/4
formiddag eftermiddag aften
Online
(Aarhus N)