Sygdommes fysik: Hvordan modellerer man epidemier?

Sygdommes fysik: Hvordan modellerer man epidemier?

Coronapandemien bragte udtryk som "kontakttal" og "flokimmunitet" på alles læber, og i medierne kunne man følge med i de seneste modelforudsigelser om pandemiens forløb. Men hvordan modellerer man egentlig en epidemi?

I de seneste årtier har matematiske modeller og computersimuleringer spillet en vigtig rolle i at forudsige epidemiers forløb og udpege muligheder for at bekæmpe dem. Det blev mange af os måske bevidste om under pandemien. Med dette foredrag vil jeg forsøge at forklare, hvordan sygdomsmodeller er opbygget, og hvad de kan (og ikke kan) bruges til.

En grundantagelse bag modellerne er, at smitsomme sygdomme følger nogle basale regler, når de spreder sig fra person til person - lidt som selv de mindste partikler følger fysikkens love. Ud fra disse regler kan man så udlede matematiske modeller eller simulere epidemier. Hvis modellerne skal kunne bruges til forudsigelser, som har hold i virkeligheden, er observationer dog også afgørende. Derfor vil jeg mod slutningen komme ind på, hvordan erfaringer fra historien kan bruges til at forstå nutidens og fremtidens epidemier.

(Foto: Shutterstock)

Kort og godt

Kan bookes i

Midt- og Vestsjælland
Nordsjælland
Storkøbenhavn
Sydsjælland, Lolland og Falster

Teknisk udstyr

Projektor og tavle

Emne

Krop og Sundhed
Naturvidenskab

Målgruppe

Unge (inkl. ungdomsuddannelser)
Voksne

Varighed

45 minutter (+spørgsmål)

Forsker

Andreas Eilersen

Ansættelsessted

Nuværende: ETH Zürich ; Fra 1. marts: PandemiX Center (RUC)

Titel

Postdoc

Kan bookes

mandag 20/4
formiddag eftermiddag aften
tirsdag 21/4
formiddag eftermiddag aften
Fysisk
Online
(Vedbæk)
onsdag 22/4
formiddag eftermiddag aften
torsdag 23/4
formiddag eftermiddag aften
fredag 24/4
formiddag eftermiddag aften
lørdag 25/4
formiddag eftermiddag aften
søndag 26/4
formiddag eftermiddag aften