
Hvad er en god mentor? Eksistens og etik i frivilligt socialt arbejde
Hvordan kan mentorskab skabe mening, forbundethed og hjælpe mennesker videre i livet?
Til dette foredrag dykker professor Jacob Dahl Rendtorff ned i mentorskabets sociale og eksistentielle dimensioner og ser på, hvordan filosofi kan give os nye perspektiver på relationer og støtte.
Med afsæt i et aktuelt forskningsprojekt om frivillige mentorer i socialt arbejde udforsker vi, hvad det vil sige at møde et menneske dér, hvor det er.
Hvordan kan vi hjælpe hinanden uden at tage friheden fra den anden?
Jacob Dahl Rendtorff er professor i ledelsesfilosofi og virksomhedsetik ved Institut for samfund og erhverv på Roskilde Universitet.
Tilmelding og praktisk:
Foredraget henvender sig til alle, der interesserer sig for, hvordan vi kan bygge stærkere relationer og hjælpe hinanden på en meningsfuld måde.
Du kan tilmelde dig her eller ved at klikke på 'Læs mere'.
Foto: Canva