
En dag med elbiler: Byg din egen fjernstyrede elbil med Opfinderskolen
Find ud af, hvordan elbiler fungerer og brug små elmotorer til at bygge din egen fjernstyrede elbil.
Hvordan virker en elbil egentlig? Og hvad består sådan en elbil af?
Det kan du blive klogere på, når Opfinderskolen inviterer til en dag med fokus på elbiler. Her får du lov til at se på de komponenter, en elbil består af, såsom elmotor og batterier.
Derudover skal dagen gå med at bygge små fjernstyrede elbiler, som skal testes på forhindringsbanen. Du vil få adgang til en masse forskellige materialer som hjul og små elmotorer, så både børn og voksne kan designe og skabe en masse sjove og kreative fjernstyrede elbiler, som de kan køre rundt på forhindringsbanen.
I løbet af arrangementet vil medhjælperne fra Opfinderskolen sørger for at guide, svare på spørgsmål og holde styr på dagen. Sammen skal vi se på de muligheder som en elbil giver på klimafronten og i forhold til funktionalitet. Dagen får også et historisk perspektiv, når vi ser nærmere på elbilens historie, som indeholder dansk producerede elbiler fra 1980’erne.
Glæd dig til en spændende dag med elbil-fart over feltet!
Tilmelding og praktisk:
Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding, da det foregår som en 'drop-in'-workshop over hele dagen. Hold dig opdateret på Opfinderskolens hjemmeside.
Foto: Opfinderskolen