Kunstig intelligens: Hvad er det alle snakker om?

Kunstig intelligens: Hvad er det alle snakker om?

Kunstig intelligens er computerprogrammer, der opfører sig på en 'klog' måde. Men hvordan fungerer de?

I dette foredrag fortæller lektor Luis Cruz-Filipe om, hvad der menes med 'klog adfærd', når man taler om kunstig intelligens, og hvordan forskningsfeltet har udviklet sig siden 1950'erne.

Derefter skal vi lege maskine og få lidt indsigt i, hvordan en computer kan lære - og indse, at det faktisk ikke er så anderledes end, hvordan vi mennesker også lærer.

Til sidst bygger vi vores egen udgave af en chatbot og finder ud af, at det faktisk er nemt at skrive noget klogt på et sprog, man ikke kender.

Formålet med dette foredrag er at give svar på hvad kunstig intelligens er, og hvad det betyder for dig, så du får en bedre forståelse for, hvad alle snakker om.

Oplægsholder er lektor Luís Cruz-Filipe, lektor på Institut for Matematik og Datalogi, Syddansk Universitet.

Tilmelding og praktisk

Billetter
Foredraget er gratis, men kræver billet af pladshensyn. Billetter kan hentes på bibliotekerne i betjent tid eller her på hjemmesiden.

Parkering
Der er P-pladser ved Dianalund Bibliotek i forbindelse med det grønne område 'På Banen'.

Foto:  Pexels/Tara Winstead

Kort og godt

Dianalund Bibliotek, Sømosevej 44, 4293 Dianalund
torsdag 24/4 19:30-21:00

Fagområde:

Teknologi og Innovation

Hvad:

Foredrag

Hvem:

Voksne, Unge (inkl. ungdomsuddannelser)

Hvor:

Midt- og Vestsjælland