Omsorg i professionspraksis – at give og modtage omsorg

Omsorg i professionspraksis – at give og modtage omsorg

Studerende og andre interesserede er inviteret til arrangement for sygeplejerskeuddannelsen og pædagoguddannelsen i Thisted.

Vi starter dagen med et fælles oplæg for alle i Kantinen/Fællesarealet på campus. Oplægget holdes af docent Susanne Dau, og det tager afsæt i forskning i professionsudvikling. Undervejs kan de fremmødte blandt andet opnå ny viden om professionel dømmekraft i forhold til professionel omsorg.

Bagefter kan man glæde sig til workshops på tværs af uddannelserne. Her undersøger og arbejder vi med den professionelle omsorg med den professionelle som omsorgsgiver. Alle workshops bliver faciliteret af forskningsaktive undervisere fra Professionshøjskolen UCN.

Efter en frokost i Kantinen er der flere workshops på tværs af uddannelser, hvor vi bygger videre på formiddagens workshop-tema.

Vi runder dagen af med en paneldebat, der samler op på dagens mange inputs.

Hvad er en forsker?
I løbet af dagen vil I opleve en performance-udstilling af lektor og forsker Hanne Kusk:
Gennem denne udstilling af en forskende forsker sættervi spørgsmål ved, hvad en forsker og forskning egentlig er.
Der er mulighed for at stille spørgsmål og at gå i dialog med forskeren.

Hele dagen er man velkommen til at læse mere om praksisrelevante forskningsprojekter fra både sygepleje- og pædagogområdet. Det sker på plakater, der hænger rundt omkring på campus.

Tilmelding og praktisk info

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

Bemærk: Tilmeld dig senest den 9. april ved at sende en mail til LLB@ucn.dk eller DAKN@ucn.dk.
Vi kvitterer med en invitation, som du accepterer - og så er du tilmeldt.
Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet.

Foto: Nils Krogh, Clienti

Kort og godt

Professionshøjskolen UCN, Lerpyttervej 43, 7700 Thisted
tirsdag 22/4 09:00-14:00

Fagområde:

Krop og Sundhed, Kultur og Samfund

Hvad:

Foredrag, Hands on

Hvem:

Unge (inkl. ungdomsuddannelser), Voksne

Hvor:

Nordjylland