Zonta Hillerød

Zonta Hillerød

Zonta Hillerød er en del af det globale netværk Zonta International, der arbejder for ligestilling, pigers og kvinders uddannelse, bekæmper børneægteskaber og alle former for vold.

Zonta Hillerød er et netværk, hvor medlemmerne er sammen om at gøre en forskel for kvinder og piger, lokalt, nationalt og internationalt. Det gør vi ved at bruge vores kompetencer og tid til at skabe et økonomisk overskud, der kan fordeles til bl.a.:

  • Legater til dygtige og ambitiøse studerende
  • Kampen mod vold mod kvinder
  • Kampen mod børneægteskaber
  • Pigers skolegang og uddannelse
  • Oplysning om ligestilling
  • Og støtte projekter, hvor særlig piger og kvinder oplever unfair livsvilkår rundt omkring i verden.

Zonta Hillerød står også bag den store udstilling Kvinder & Kunst, hvor kvindelige kunstnere og kunsthåndværkere udstiller. Formålet med udstillingen er at styrke netværket mellem klubmedlemmerne, de deltagende kunstnere, sætte fokus på kvinders bidrag til kunst og kultur og ikke mindst at skabe et overskud, der kan doneres videre.

Zonta Hillerød støtter også undervisningsplatformen goalfive.org, der indeholder gratis undervisningsforløb om ligestilling mellem kønnene. Materialet er udarbejdet af gymnasielærere og kan bruges af lærere på ungdomsuddannelser og folkeskolens udskolingsniveau.

Kort og godt

Adresse

Zonta Hillerød, c/o Dorrit Dall-Hansen, Ebbas Allé 14A, Nødebo.
3480 Fredensborg

Region

Nordsjælland

Telefon

23682810

Mere information