Sådan opretter du events på forsk.dk

Her er en trin for trin-vejledning til, hvordan du opretter en event i Forskningens Døgns program, samt gode råd til din eventbeskrivelse.

Sådan kommer du i gang på forsk.dk

Stå på jeres organisations arrangørprofil. Klik på ikonet ’Opret event’, som du finder nederst på siden. Herefter vil en formular komme frem.

Titel

  • Skal være kort og sigende - hvad kan gæsterne opleve
  • Æggende og vækkende – få læseren til at undre sig, giv en aha-oplevelse
  • Brug gerne spørgsmål – vidste du at…, kan man… etc.

Bemærk: Forskningens Døgn må IKKE indgå i titlen. Da eventen vil fremgå af Forskningens Døgns program, er det tydeligt i forvejen, at eventen sker under Forskningens Døgn.

Lukket event

Er der tale om en lukket event, der kun er for inviterede, skal dit event IKKE oprettes i programmet. Du skal i stedet sende en mail til forsk@ufm.dk med oplysninger om arrangør, målgruppe, type af event samt dato for afholdelse.

Sted

Hvor afholdes dit event. Husk at skrive kontaktoplysninger, adresse, postnummer og by.

Tidspunkt

Brug kalenderen i ’Indtast dato’ til at vælge start- og slutdato for dit event og brug ’Indtast tidspunkt’ for at vælge start- og sluttidspunkt for dit event. Herefter skal du klikke ’Tilføj tidspunkt’.

 Tidspunkt.png

Bemærk - hvis flere dage: Hvis din event strækker sig over flere dage, behøver du kun oprette én event og så under tidspunkt tilføje tidspunkt og dato for hver dag, som eventen foregår. Brug samme ’Tilføj tidspunkt’-knap som før.

De datoer, som eventen foregår, bliver vist under kalenderen. Ved de valgte tidspunkter er der et lille kryds, du kan klikke på, hvis du ønsker at fjerne tidspunktet.

Flere tidspunkter.png

Beskrivelse

Her beskriver du, hvad gæsterne kan opleve til din event. Beskrivelsen er sammen med titlen det vigtigste i forhold til at fange læserens opmærksomhed og gøre dem nysgerrige.

  • Beskrivelsen skal være sigende og dækkende for din event – læseren skal ud fra din beskrivelse kunne afgøre, om de vil deltage uden at skulle videre til en anden hjemmeside
  • Brug aktiver i stedet for passiver, passiver gør sproget tungt og kedeligt
  • Tilpas sproget til din målgruppe. Pas på med at bruge fremmedord og fagtermer, brug i stedet dagligdagssprog, som din målgruppe selv bruger
  • Skriv korte sætninger – det øger læsevenligheden
  • Brug et billeddannende sprog – det øger forståelse
  • Lav referencer til målgruppens hverdag – det gør det nærværende og relevant for målgruppen.

Husk: Kopieret tekst fra et website eller et dokument skal renses, så der ikke kommer koder med ind i beskrivelsen. Bruger du Microsoft Office, renses teksten ved først at sætte teksten ind i Notesblok. Notesblok finder du i Tilbehør i Startmenuen.

Foredrag fra Bestil en Forsker-ordningen

Består din event kun af et foredrag, der er bestilt via Bestil en Forsker-ordningen, kan du godt tage udgangspunkt i forskerens foredragsbeskrivelse. Du skal her være opmærksom på:

  • Ikke at tage jeg-form med over i din beskrivelse (jeg vil i mit foredrag… i mit foredrag…)
  • Ikke at bruge samme titel, som forskeren har brugt. Foredraget kan være bestilt af en anden arrangør, så hvis du blot kopierer titlen over i din beskrivelse, vil din event evt. få samme titel som en anden event og vil ikke skille sig ud (se gode råd i afsnittet Titel)
  • Ikke ordret at bruge forskerens beskrivelse af foredraget – af samme grund som ovenover (se gode råd i afsnittet Beskrivelse)
  • Sproget skal tilpasses målgruppen for dit event – forskeren bruger måske mange fagtermer og fremmedord i sin beskrivelse, men forstår din målgruppe dem?

Målgruppe

Du kan godt vælge mere end en målgruppe, men ofte er det en god idé maksimalt at vælge to. En bred vifte af målgrupper er ikke en garanti for et stort antal gæster, tværtimod.

Fagområde

Du kan vælge mere end et fagområde, men det er en god idé maksimalt at vælge to.

Type af event

Du kan vælge mere end en eventtype, men det er en god idé maksimalt at vælge to.

Region

Vælg, i hvilken region eventen afholdes.

Økonomi

Hvis eventen ikke er gratis, skal du klikke af i boksen ’Nej’. Herefter vil der komme en lille boks frem, hvor du skal skrive, hvad det koster at deltage.

Husk: Sekretariatet skal godkende det, hvis I ønsker at tage entré. Skriv forsk@ufm.dk og angiv jeres begrundelse.

Eksternt Link

Her kan du linke til enten beskrivelsen af eventen på egen hjemmeside eller til jeres organisation. Husk, at du skal have hele url’en med (f.eks. http://forsk.dk/). 

Bemærk: Hvis boksen ikke udfyldes, vil der automatisk blive linket til jeres arrangørprofil på forsk.dk.

Yderligere arrangører

Hvis du laver en event sammen med en eller flere arrangører, som er oprettet på hjemmesiden, kan du her vælge dem fra listen.

Yderligere arrangører.png

Tilføj billede

Her skal du tilføje et billede, der er sigende for eventen. Billedet skal være 350 x 500 pixels og minimum 250 KB.

Husk: Det er dit ansvar, at du har de fornødne rettigheder til billedet.

Gem event

Når du er færdig med at udfylde din beskrivelse, klikker du på ’Opret event’ nederst på siden. Herefter kan du se din event, som det vil se ud på forsk.dk. Hvis du ikke har rettelser, skal du klikke ’Gem’. Din event er nu oprettet og ligger under events på arrangørprofilen. Du kan rette og ændre din event ved at klikke på rediger.

Når din event er klar til publicering, skal du sende det til godkendelse. Det gør du ved at stå på arrangørprofilen. Ud for det event, du ønsker at sende til godkendelse, skal du klikke på ’Anmod om publicering’.

2022-09-09_14h08_41 (3).png

Herefter vil sekretariatet gennemgå teksten. Er der rettelser, vil vi kontakte dig, ellers vil du modtage en automatisk genereret mail, når sekretariatet har godkendt det.