Børn og viden

Børn og viden

Børn er født som små forskere. De er gode til at undre sig og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem. Som pædagog kan man gøde og støtte denne undren og nysgerrighed. Redskaberne til at gøre det ligger i den såkaldte science-pædagogik.

Et scienceforløb i daginstitutionen behøver ikke være en planlagt aktivitet. Her er tre råd til, hvordan pædagoger og andre voksne kan understøtte børns nysgerrighed i hverdagen.

Se filmen med tre tips til science-pædagogik her

Børn er født som små forskere. De observerer, opstiller hypoteser og afprøver deres antagelser allerede i vuggestue- og børnehavealderen. Børn er nemlig rigtig gode til at undre sig og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem. Alt skal udforskes.
Som pædagog kan man gøde og støtte denne undren og nysgerrighed, så den holder ved ind i skole- og voksenalderen. Redskaberne til at gøre det ligger i den såkaldte science-pædagogik.

Science-pædagogik handler om at støtte børn i selv at finde svar på deres spørgsmål til naturlove og fænomener ved at udføre eksperimenter og undersøgelser. Alt sammen med legen i fokus.
Selvom det kan være godt at vide lidt om naturvidenskab og teknologi, så er det langt fra en forudsætning for at praktisere god science-pædagogik. Det er nysgerrigheden på eksempelvis lys, vand, elektricitet, magnetisme og luftstrømme, som skal dyrkes hos børnene og ikke tilegnelse af viden som sådan. Altså en nysgerrighed rettet mod børnenes nysgerrighed.

Her får du tre forskningsbaserede råd til, hvordan du kommer i gang med science-pædagogik ved at gribe børns undren, når den opstår:

Læs mere om science-pædagogik her og i bøgerne: ’Science i dagtilbud. Børn og pædagoger undersøger naturens lovmæssigheder’ og `Science, bæredygtighed og matematisk opmærksomhed`.


- Tag udgangspunkt i børnenes spørgsmål
- Øv dig på selv på at være nysgerrig
- Stil åbne og produktive spørgsmål 

De tre råd er baseret på forskning, som er udført af blandt andre professor emeritus Stig Brostrøm fra Aarhus Universitet og lektor Thorleif Frøkjær fra KP, Københavns Professionshøjskole.

1 # Tag udgangspunkt i børnenes spørgsmål
Læg mærke til, hvad børn gør, og hvad de er optaget af lige nu og her. Børn stiller nemlig spørgsmål med både krop og ord.

Det lille barn graver måske i jorden med en pind, finder en regnorm, og kigger spørgende op på den voksne. Det større barn kommenterer måske en solstråles mange farver under frokosten. Begge dele er spørgsmål til verden som pædagogen kan gribe som en mulighed for at undersøge spørgsmålet sammen med barnet. Måske skal I kigge nærmere på en regnormen sammen, eller måske leder en frokostsnak til eksperimenter med lys ude på legepladsen senere på dagen.

2 # Øv dig selv på at være nysgerrig
Verden er ny for børnene. For pædagogen er det anderledes. Vi voksne er vante til tåge, den blå himmel og vandet, der altid løber nedad. Mange af os glemmer derfor at være nysgerrige på de fascinerende kræfter, fænomener og naturlove omkring os.
Som pædagog kan det derfor give mening at øve sig på at være nysgerrig.
Pædagogen, som selv er god til at undre sig, har nemlig endnu lettere ved at se de muligheder, der opstår i hverdagen for at observere og undersøge spørgsmål sammen med børnene.

3 # Stil åbne og produktive spørgsmål
Det kan være fristende blot at give svaret, når børnene spørger eller give børnene en forklaring, når de viser interesse for noget. Men ved at vente med svaret og stille åbne og såkaldte produktive spørgsmål til det, børnene har opmærksomheden på, kan voksne give børns opmærksomhed retning og kvalitet. Åbne spørgsmål har ikke kun to svarmuligheder. Åbne spørgsmål inviterer derimod til samtale. Når spørgsmålene tilmed er produktive inddrages børnene, og der bliver lagt op til videre undersøgelser. Og så har vi jo heller ikke altid svarene på alting.

Åbne produktive spørgsmål kan lyde sådan:
- Hvordan føles musen?
- Er alle krystallerne ens? Hvordan er de forskellige?
- Hvordan kan du forme modellervokset, så det kan bære noget, mens det flyder på vandet?

De produktive spørgsmål tager med andre ord udgangspunkt i børnenes egne oplevelser og lægger op til, at børnene selv forsøger at observere og finde svar.

Sciencepædagogik kan praktiseres som planlagte aktiviteter men kan også indarbejdes som en naturlig del af hverdagen i dagtilbuddet.

Nysgerrighed åbner døre og giver livskvalitet
Ved at praktisere de tre råd i samværet med børnene kan man få sjove fælles oplevelser men også bidrage til en positiv udvikling hos barnet på længere sigt. En nysgerrig, legende og eksperimenterende tilgang til naturens love og fænomener er nemlig en form for dannelse, som kan åbne døre til en demokratisk dannelse og måske også til naturvidenskabelige uddannelser og til livskvalitet i øvrigt.

Kilde: ’Science i dagtilbud. Børn og pædagoger undersøger naturens lovmæssigheder’ af Stig Brostrøm og Thorleif Frøkjær. Udgivet af Dansk Pædagogisk Forum.

Læs mere om, hvorfor vi arbejder med science i dagtilbud