Tag på forundringstur - og styrk børns æstetiske oplevelser i børnehaven

Tag på forundringstur - og styrk børns æstetiske oplevelser i børnehaven

Få inspiration til tage på opdagelse i nærmiljøet med vores materiale, der understøtter børns æstetiske oplevelser på en legende og sanselig måde. Materialet henvender sig til det pædagogiske arbejde med de 3-6-årige børn og understøtter læreplanstemaet: Kultur, æstetik og fællesskab.

Skattekort

Materialet består af en række turforslag, der inviterer til at udforske naturen, lydene omkring os og lokale skulpturer med et æstetisk blik. Til turene hører et forundringskort, der  illustrerer et landskab og en rute med tre poster, som understøtter en legende ramme for jeres ture. De medfølgende brikker kan I hænge på kortet og bruge til at tale om jeres oplevelser både før, under og efter turen. Desuden består materialet af et hæfte, der giver en kort indføring i æstetik og i materialet.

Baggrund

Bag materialet står Forskningens Døgn. Materialet er baseret på nyere forskning i kunstpædagogik og legende æstetiske processer, der tager udgangspunkt i børns nysgerrighed og glæde ved at undersøge, udforske og eksperimentere. Materialet er udviklet i et tæt samarbejde mellem Hanne Kusk, der er forsker i kunstpædagogik og lektor ved pædagoguddannelsen UCN, Klara Espersen, der er collagekunstner, og Pia Vinther Dyrby, der er projektleder hos Videnskab.dk. Lydkunstner Kim Sandra Rask har forfattet lyd-turene.  

Bestil materialet

Materialet kan bestilles af dagtilbud til arbejdet med læreplanstemaet; Kultur, æstetik og fællesskab. Det bestilles hos Stibo Complete via nedenstående link. Selve materialet er gratis, men det koster fragt- og ekspeditionsgebyr.

Der er trykt et begrænset antal af materialet, så der kan højst bestilles to sæt per dagtilbud, sådan at så mange dagtilbud som muligt, får mulighed for at arbejde med materialet.   

Download materialet

Materialet kan også downloades her:

Turbeskrivelser inden for tre temaer: Natur, Skulptur og lyd